The Global Rush for Kinas "Gutter Oil": Hvad er strategien?
Ville du tro det? Det, vi i Kina ofte afviser som beskidt "rendeolie", bliver behandlet som flydende guld i udlandet!
Lad os se på nogle overraskende tal:
Ifølge Kinas General Administration of Customs eksporterede Kina2,1246 millioner tonsaf blandede olier af industriel-kvalitet – primært raffineret fra spild madolie som tagrendeolie – i de første ni måneder af 2024, der nåede et rekordhøjt niveau.
USA er den største importør!Det importerede834.100 tonsfra Kina i 2023, og955.100 tonsbare fra januar til september 2024 – en massiv108,13 % stigning fra-til-år.
Her er den forvirrende del: Tilbage i 2022 var amerikansk import fra Kina i denne kategori ubetydelig, kun0.1%af den nuværende skala!
Hvorfor den pludselige amerikanske appetit på Kinas rendestensolie? Og det er ikke kun USA – lande som Singapore og Japan ser også Kinas spildolieressourcer.
At grave dybere afslører, at dette globale jag efter Kinas "rendeolie" er en del af en beregnet, åben strategi!
Disse vestlige nationer køber det ikke til madlavning. De fodrer det til fly og omdanner det til flybrændstof! Hvorfor?
Mandat til kulstofreduktion:USA og EU har strenge CO2-emissionsmål. Raffineret rendeolie (UCO) kan omdannes til biobrændstoffer og Sustainable Aviation Fuel (SAF), der erstatter traditionelt fossilt jetbrændstof. Dette alternativ er ikke kun billigere, men også væsentligt renere. Data viser, at global luftfart udleder hundredvis af millioner af tons CO2 årligt. Biobrændstoffer afledt af UCO kan reducere disse emissioner med50 % til 80 %og reducere skadelige forurenende stoffer.
Regeringens incitamenter:Betydelige tilskud forsøder aftalen. For eksempel tilbyder USA tilskud på op til¥6.000 RMB (ca. $825 USD)pr. ton importeret UCO.
Tal om en dramatisk vending – rendestensolie genfødt som en "grøn ressource"!
Naturligvis kan man spørge: Producerer disse lande ikke deres egne spildolie? Hvorfor importere fra Kina?
Det gør de, mendet indenlandske udbud er langt under efterspørgslen.Kina, som et globalt kulinarisk kraftcenter, forbruger enorme mængder madolie, hvilket genererer enorme mængder spildolie. Det afgørende er, at Kinas UCO-indsamlingsomkostninger er relativt lave, og det besidder effektive behandlingsevner til at omdanne det til biobrændstof. I modsætning hertil står europæisk biobrændstofproduktion over for højere omkostninger til forureningsbekæmpelse og utilstrækkelige råmaterialer. Ofte er det simpelthen mere praktisk at importere fra Kina.
Derfor er den globale efterspørgsel voldsomt stigende. Den europæiske NGO Transport & Environment vurderer, at den amerikanske efterspørgsel efter UCO kan overstige10 millioner tons årligt i 2030.Japan sigter også efter, at SAF skal udgøre10 % af dets samlede flybrændstof inden 2030, hvilket kræver massiv UCO-import.
Selvom det er positivt at omdanne spildolie til en værdifuld ressource, er en forsigtighedsbemærkning berettiget. Hvis de nuværende tendenser fortsætter,Kina selv kan stå over for en indenlandsk UCO-mangel.Nogle singaporeanske oliehandlere advarer om, at stigende vestlig efterspørgsel kan udtømme Kinas eksporterbare UCO-overskud inden for ca.5 år.
Desuden er Kina ved at fremme sine egne bio-jetbrændstofkapaciteter. I maj sidste år gennemførte det indenlandsk udviklede ARJ21-fly en testflyvning med bio-jetbrændstof i Shanghai Pudong Lufthavn.